13-12-2005                                                                                                           

Hvem er Faidros?

Platon er forfatteren til skriften om Faidros og er skrevet ca. 370 fvt.

Nedenstående tekst er uddrag af Ernst Blochs Leipzigerforelæsninger, fundet på følgende hjemmeside:

http://www.aub.dk/~mmh/I%20Antik%20fil%28Platon%29.html

Faidros handler om skønheden og kærligheden.

Erosmotivet fra Symposion tages altså igen op. Faidros begynder med, at Faidros læser Lysias skriftlige afhandling om kærligheden op for Sokrates, som dernæst fremsætter sin egen opfattelse af kærligheden og sjælen mundtligt. Man kan imidlertid ikke fæste lid til de skriftlige afhandlinger, for de indeholder meget overflødigt, og mange tvivlsomme påstande, som forfatteren jo ikke kan forklare, for han er ikke til stede, når man læser teksten. Forskellen på skrift og tale består således ifølge Platon i, at skriften kun er en påmindelse, om det vi ved, mens samtalen planter sandheden på en mere direkte måde i deltagernes sjæl. Det er diskussionen, som underbygger de opfattelser, man måtte fremsætte, der er vigtig. De sande filosoffer bruger derfor samtalen og ikke skriften som medium, hævder Platon. Digterne, retorikerne og lovgiverne benytter derimod tekster. Krämers tese om, at Platon var tilhænger af den antikke mundtlige tradition, bliver altså underbygget i Faidros.

Skrevet af Morten Hansen.

Nedenstående tekst er fundet på hjemmeside:

http://www.ribekatedralskole.dk/classica/personer/platon/faidros.html

Dialogen har to tema'er: Eros (kærlighed) og retorik - eller hvordan man kan kommunikere viden til andre og falder i to dele.

Første del

Ved dialogens begyndelse møder Sokrates Faidros, der netop har hørt en tale af den berømte taler Lysias om kærlighed, Eros. Sammen går Sokrates og Faidros ud og sætter sig under et træ udenfor Athen, hvor Sokrates får Lysias' tale at høre. Talen argumenterer for, at man ikke skal give sig hen til en elsker, der virkelig elsker en - men kun give efter for fysiske drifter.

Sokrates er meget lidt tilfreds med talen, fordi den er meget umetodisk, og holder selv en anden, der dog også er temmelig negativ overfor kærlighed.

Sokrates ønsker nu at gå sin vej, men efter en advarsel fra hans 'daimonion' beslutter han sig for at blive og holde endnu en tale om kærligheden, der ikke, som de to foregående, taler ilde om Eros, der jo er en gud og derfor ikke kan være noget ondt.

Talen fremstiller Eros som det, der hjælper mennesket til at se det skønne og det gode og skildrer, hvordan menneskets oplevelse af Eros fører det frem til en tilstand, hvor dets sjæl får vinger og kan følge guderne ud og se den evige sandhed.

I løbet af talen redegør Sokrates for, hvad en sjæl er, for sjælens udødelighed, for dens forhold til legemet og sidst men ikke mindst for sin idélære.

Den tredje tale er den vigtigste del af dialogen.

Anden del

Den anden del af dialogen handler mere om, hvordan man bør tale, end om hvad man bør tale om. Sokrates viser, hvor vigtigt det er at bruge klare begreber, og viser den ('dialektiske') metode, der kan frembringe sådan en klarhed.

I den forbindelse kritiserer han samtidens begreber om veltalenhed og slutter af med et angreb på skriften som et middel til at opnå ægte viden.

Dialogen har en række forskellige sidetemaer, og fremfor alt viser Platon sig fra sin mest fantasifulde og frodige side, så det kan være svært at føle sig helt færdig med teksten - det er, som om Platon ikke vil lade sin læser være helt sikker på at have forstået det hele. Men dels svarer det til den kritik af skriftlighed, dialogen slutter med, dels tvinger det læseren til aktivt at tænke med, mens han/hun læser, hvad der gør læsningen af dialogen Faidros til en sjældent givende - og krævende - oplevelse.

Dialogens to temaer er centrale overalt i Platons forfatterskab i øvrigt. Temaet 'Eros' er også hovedtema i dialogen Symposion, og diskussionen af, hvad ægte viden er, og hvordan den formidles godt til andre, er naturligvis fælles for langt de fleste af Platons dialoger. Retorik som sådan diskuteres ellers især i dialogen Gorgias. Temaet om sjælen er også en fast bestanddel hos Platon; særligt kan man sammenligne med 3.-4. bog af Staten og dialogen Faidon.

Skrevet februar 2002 af Simon Laursen.

Send e-mail til webhaj@faidros.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Senest opdateret: 13. december 2005