[Billede af firmalogo]

 

 

 

Faidros Links Hvem er...

Shiatsu massage
Massage Bestille tid... Priser & eksempler Fysiurgisk Massage Shiatsu massage

13-12-2005                                                                                                            Besøgstæller

 

Startside

 

Hvad er Shiatsu massage?

Den følgende tekst er fra www.shiatsudanmark.dk hjemmesiden.

Shiatsu er en kropsterapi, der stammer fra traditionel kinesisk lægekunst, og som har fået sin nuværende form i Japan. I modsætning til traditionel vestlig massage, er Shiatsu ikke kun baseret på kendskab til anatomi. Ligeså vigtig er en grundlæggende forståelse for ki-energiens anatomi. Ki er den levende energi, der giver liv til vores krops fysiske funktioner og struktur. Det er gennem en fin justering af denne funktionelle energi, fremfor en behandling af kroppens struktur dvs. muskler, led, mv. at Shiatsu opnår en dyb, helbredende virkning. Denne enestående måde at anskue kroppen på, har ikke brug for at skelne mellem fysiske eller følelsesmæssige problemer, da ki-energi omfatter alle vores indre og ydre sanser og rørelser, og den kommunikation og integration der konstant foregår mellem dem.

Dette er vigtigt at forstå, da klienten i løbet af en Shiatsu behandling ofte kan opleve helbredelse og forandring på mange niveauer og ikke bare gennem en lindring af deres hovedsymptomer. En erfaren Shiatsu-terapeut opfatter symptomlindring som blot et ydmygt mål for deres klienter. En sand holistisk behandling må nødvendigvis også oplyse og uddanne klienten om deres problem og omfatte forholdsregler for gentagelse af problemet. Det betyder ikke alene at klienten får det bedre, men at klienten føler større magt over sit liv og i større kontakt med sig selv. Man kunne måske sige at det højeste mål for en Shiatsu-terapeut er at blive arbejdsløs!

En ældre fortolkning af ordet shiatsu

Ordet shiatsu er en sammensmeltning af to japanske skrifttegn, som har forskellige betydninger. Den mest populære oversættelse er ‘finger (eller tommel) tryk’. Men det, som gør shiatsu anderledes end andre former for ‘bodywork’, er egentlig en ældre fortolkning af disse skrifttegn. "Shi" betyder ‘bevidsthed og "atsu" betyder ‘at samle’.

I virkeligheden er shiatsu mere end blot tryk på ømme punkter og behandling af gængse sygdomme og smerter. Shiatsu sigter mod at gøre personen mere balanceret og i dybere kontakt med sig selv og sin krop end før sygdommen satte ind. Hvorfor er det så vigtigt? Jo, et symptom har bl.a. til formål at gøre personen opmærksom på et problem. Så i virkeligheden lider vi, fordi vi ikke er opmærksomme på os selv! Shiatsu hjælper med at bibringe en samhørighed og følelse af helhed. Derfor er shiatsu specielt effektivt i forbindelse med den alt for ofte ignorerede forebyggende behandling. Shiatsu bringer opmærksomhed til en ubalance før denne bliver til en sygdom.

 

Send e-mail til webhaj@faidros.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Senest opdateret: 13. december 2005